2-3-4 boller

0

Posted by admin | Skrevet i Opskrifter | Skrevet d. 21-01-2012

Et par gange om ugen herhjemme starter vi dagen med nybagte boller. Det lyder meget overskudsagtigt, men opskriften er super simpel, så jeg vil dele den her.

Tag en halv pakke gær og opløs i 3 dl. koldt vand. Kom 1 tsk salt i, 1 tsk sukker og 1 spsk olie.

Herefter kommer du 2 dl havregryn eller ruggryn i og lader dem ligge i 1-2 minutter. Rør rundt med en gaffel og rør så 4 dl. hvedemel i.

Lad hele herligheden stå i køleskabet med en tallerken over natten over. Næste morgen smider du dem op på en bradepande med en spiseske dyppet i vand (så dejen ikke hænger ved).

De skal bages ved 180 grader i ca. 12-16 minutter.

Velbekomme

P.S. Jeg smider ofte lidt solsikkekerner, hørfrø eller andet i for variationens skyld.

Svømmetur med baby

0

Posted by admin | Skrevet i Shopping | Skrevet d. 11-12-2011

Jeg har to børn under 3 år og en af de ting, jeg og de virkeligt nyder, er at bade. Både i havet og i svømmehallen. Der er bare lige en ting med børn og svømning: badebukser + ble? Løsningen er blebadebukser. Vi har prøvet forskellige engangs blebadebukser, men ingen af dem har været rigtigt gode. Derfor har vi nu købt et par blebadebukser, som bøde min søn og min datter bruger, når vi er til babysvømning, en tur i svømmehallen eller ved stranden i overskyet vejr (i solskin har de naturligvis en soldragt på).
Så skal du en tur i vandet med din baby, så foreslår jeg et par blebadebukser. De er behagelige for børnene og det er bedre for miljøet end engangs blebadebukser.

Kedelig dansk verdensrekord

0

Posted by admin | Skrevet i Ud i solen | Skrevet d. 10-11-2011

Det er ikke solskin der præger landet de her dage, men solens stråler har netop gjort Danmarks verdensmester i en rigtig kedelig disciplin: Flest tilfælde af modermærkekræft blandt kvinder pr. indbygger.
Tidligere forskning har vist at solens stråler og solarier er skyld i 85% af alle tilfælde af kræft i huden – så omend det er dejligt at være i solen, så er det altså ikke ufarligt.
Det er en trist udvikling og noget mere styr på de danske solarier ville nok kunne hjælpe lidt. Husk solcreme – når du skal på skiferie og juleferie, og drop så det solarie.
Se mere ved DR.

Alternativ til bleen

0

Posted by admin | Skrevet i Ud i solen | Skrevet d. 28-08-2011

Hvor man end går en solskinsdag vil man se mødre med barnevogne og en fin stof-ble, der “beskytter” barnet mod solens stråler. Nu skriver jeg “beskytter” i citationstegn og det er ikke tilfældigt. Der er nemlig meget ringe beskyttelse i sådan en hvid stofble. Sådan et hurtigt skud fra hoften vil jeg sige, at der er UPF10 i sådan en. Det betyder, at hver gang 10 skadelige enheder lander på bleen, så slipper der en igennem til det lille barn, der ligger og sover. Det er slet ikke godt nok. Men nu er alternativet her.

Alternativet hedder SnoozeShade og beskytter med UPF 50. Det svarer til at den beskytter mod 98% af de skadelige stråler. Der udover er den mørk og lukker dermed bedre af for lyset. Og det giver unægteligt en lidt bedre søvn.
Her kan du se, hvordan SnoozeShade virker.

P.S. SnoozeShade ser også lidt mere fiks ud end en forvasket ble med et par tøjklemmer på.

Gratis UV-index app til din iPhone

1

Posted by admin | Skrevet i Ud i solen | Skrevet d. 03-08-2011

uv index app Nu kan du få en gratis app der viser dig uv indexet til din iPhone. Programmet hedder ultraviolet og er lavet af det danske firma Robocat. Programmet er nu på engelsk, men det er egentligt ligemeget. Jeg synes, det er et super fedt program og så må man tage hatten af for at det er gratis.

Det virker naturligvis også på en iPad eller en iPod Touch.

Du kan hente app’en i iTunes og her er det officielle link.

Hvis du ikke ved, hvad uv indexet er, kan jeg kun henvise til denne side om “hvad er uv index?”

Kold rabarbersuppe

0

Posted by admin | Skrevet i Rabarberkvarteret | Skrevet d. 21-05-2011

Så er rabarber-sæsonen over os igen og denne gang skal du få min favorit-dessert: kold rabarbersuppe.

Det er intet mindre end en himmelsk dessert. Sørg for at den er iskold. Smid den gerne i fryseren en time eller to inden servering, så tager den kegler.

Det skal du bruge:

  • Ca. 700 gram rabarber
  • 1 stang vanilje
  • 1,2 liter vand
  • 350 gram sukker

Sådan gør du:

  1. Vask rabarberen og skær den i stykker på ca. 3-5 cm
  2. Kog rabarber, vaniljestang, vand og sukker i ca. 15 minutter
  3. Lad hele molevitten køle godt ned.
  4. Sigt så rabarber og vanilje fra. Pres rabarberen ned mod din sigte, så al væden kommer med ud
  5. Flæk vaniljen på langs og skrab vaniljekornene ud og kom dem i suppen
  6. Sæt i køleskabet og senere i fryseren

Den kolde rabarbersuppe smager formidabelt med vaniljeis og skiveskårne jordbær i. Du kan også variere den ved at tilsætte lidt ingefær eller mynte under kogningen.

Velbekomme

kold rabarbersuppe

D-vitamin og hysteriske mødre

2

Posted by admin | Skrevet i Ud i solen | Skrevet d. 16-05-2011

Af uransaglige årsager så er der folk (mest kvinder) der vælger at undlade at beskytte deres børn mod solens skadelige stråler med det argument, at “de skal jo også have d-vitamin” eller sågar “hvis man beskytter dem med solcreme og soltøj, så får de ingen d-vitamin”. Det er en kæmpe misforståelse. Sagen er den at uanset hvor meget du beskytter dem, så vil der jo trænge sol igennem. F.eks hals/nakke og håret, hvor man typisk ikke får så tæt et lag solcreme. Der skal nok komme sol ind. Eller sidst på dagen på vej hjem fra børnehaven. Solcremen er jo næsten helt forsvundet.

I denne artikel siger læge Lars Rejnmark Nielsen, der har forsket i d-vitamin mangel i mange år, at et kvarter i solen er rigeligt til at skaffe dig nok d-vitamin. Denne misforståelse blandt mødre er ikke bare forkert, den er også farlig. Børnene risikerer nemlig at blive ramt af kræft i huden senere i livet som følge af solskoldninger. Så sørg nu for at beskytte jeres børn

Pas på huden, når du skal på ski

0

Posted by admin | Skrevet i Ud i solen | Skrevet d. 10-02-2011

De her dage er der rigtigt mange danskere, der går og forbereder vinterens skiferie. Går turen sydpå skal man huske at pakke solcremen også. Solen kan nemlig være rigtig hård ved huden, når det går ned ad de hvide pister.

Netop om vinteren er vores hud ikke god til at tage imod solens skadelige stråler, så det er ekstra vigtigt at få en solcreme med høj beskyttelse på, inden man kaster sig ud i sneen.

DR Sundhed har samlet en stribe råd til dig, der er på vej på skiferie. Herfra ønskes du bare en rigtig god tur

Så er der Danefæ på hylderne

0

Posted by admin | Skrevet i Shopping, Ud i solen | Skrevet d. 26-01-2011

Som jeg skrev i oktober lancerer det danske tøjmærke Danefæ også soltøj i år. Oprindeligt var planen, at der kun skulle lanceres to dragter en grøn badedragt til drengene og en lilla Danefæ badedragt til pigerne. Men så vidt jeg er orienteret kommer der yderligere fire fede uv badedragter fra Danefæ. Men altså i denne uge har jeg set de første af Danefæ badedragterne ved Faktorfobi.

Du finder det her: Danefæ uv badetøj.

Ulovlige solarier får lov at fortsætte

0

Posted by admin | Skrevet i Ud i solen | Skrevet d. 15-01-2011

Ganske enkelt imponerende – og forfærdeligt skræmmende. En tredjedel.. 1/3… 33% af alle landets solarier (der er ca. 4000 i Danmark) er så stærke, at de kun må bruges til lægelig behandling. Det skriver Politiken i dag, efter de har fået aktindsigt i en stikprøvekontrol foretaget af sikkerhedsstyrelsen.

Der er ikke andre steder i samfundet, hvor vi tillader et så kræftfremkaldende miljø

Det hele bliver ikke bedre af, at Danmark i disse dage sætter europa-rekord i antallet af hudkræft. Ja ja – hvis vi ikke kan sætte rekorder i sportens verden, så kan vi da på andre fronter.

Egentligt er det ikke en nyhed. Politiken afslørede allerede sidste år at den var gal, men politikerne har jo haft travlt med at tale om burkaer og kamphunde i stedet.