Gør det selv-Keld slår til

0

Posted by admin | Skrevet i Blandede bolcher | Skrevet d. 07-06-2010

En gør det selv-trappe - næstenDa vi købte vores hus, var der en masse, der skulle laves. Vi rev en masse vægge ned, slog hul i gulvet ned til kælderen og skulle tilføje huset ikke mindre end to trapper. Den ene fra stueetagen ned til kælderen og den anden fra køkkenet og ned på terrassen. Det er den sidste, jeg er mest stolt over – og tilfreds med. Vi havde ingen udgang fra køkkenet til haven/terrassen, så vi bankede køkkenvinduet ud og fik sat en dør i (speciallavet fordi vinduet var så bredt). Derefter fik vi lavet terrasse og skulle jo så have en trappe ned til terrassen. Og mand – der er mange trapper at vælge imellem. Vi valgte en løsning, hvor vi fik en smed til at lave skelettet eller hvad det hedder – og så fik vi trappefirmaet Woodstep til at lave trappetrinene. Det var godt, vi fik dem indover, da de lige havde de sidste skarpe detaljer omkring trinene – det var nemlig ikke så simpelt, som jeg lige havde forestillet mig. Der er noget med afstand, bredde og dybde og halløj, der skal “overholdes” for at det bliver en god trappe at gå på.

Well – vi fik vores terrassetrappe. Jeg satte selv trinene på og jeg glæder mig over den hver dag. Både som den hurtige smutvej ud i haven – men den bliver også flittigt brugt til at sidde og drikke en kop kaffe på.

Du er velkommen til at kommentere