Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 24-08-2012
Kan ikke lade være med at tænke på, om Fifty Shades of Grey er mødrenes Harry Potter. Så vidt jeg kunne læse mig til, har den solgt over 40 millioner på verdensplan (det er snart mere end biblen
) og snart udkommer Fifty Shades of Grey på dansk. Eller i hvert fald den første af en triologi. Den første hedder “Fanget” og udkommer sidst på måneden.
I USA og England er den blevet et kæmpe hit… elsker denne reklame fra Amazon
Bogen er skrevet af den britiske forfatter Erika Leonard James, der har udtalt at bøgerne er hendes midtvejskrise. Meget humoristisk. Mon ikke hendes pension er sikret. Ifølge rygterne er der blevet betalt svimlende beløb for filmrettighederne til historien om Christian Grey og hele det frække univers, der udspiller sig i bogen. Det bliver spændende at se om salget af sexlegetøj stiger i takt med bogens udbredelse i landet. Da Desperate Housewives havde en eller anden sexgynge med i serien viste det sig jo at butikken Sinful, der sælger sexlegetøj, solgte mange flere af netop disse. Så mon ikke, der bliver noget salg i håndjern m.m.
Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 11-12-2011
Jeg har to børn under 3 år og en af de ting, jeg og de virkeligt nyder, er at bade. Både i havet og i svømmehallen. Der er bare lige en ting med børn og svømning: badebukser + ble? Løsningen er blebadebukser. Vi har prøvet forskellige engangs blebadebukser, men ingen af dem har været rigtigt gode. Derfor har vi nu købt et par blebadebukser, som bøde min søn og min datter bruger, når vi er til babysvømning, en tur i svømmehallen eller ved stranden i overskyet vejr (i solskin har de naturligvis en soldragt på).
Så skal du en tur i vandet med din baby, så foreslår jeg et par blebadebukser. De er behagelige for børnene og det er bedre for miljøet end engangs blebadebukser.
Posted by admin | Posted in Shopping, Ud i solen | Posted on 26-01-2011
Som jeg skrev i oktober lancerer det danske tøjmærke Danefæ også soltøj i år. Oprindeligt var planen, at der kun skulle lanceres to dragter en grøn badedragt til drengene og en lilla Danefæ badedragt til pigerne. Men så vidt jeg er orienteret kommer der yderligere fire fede uv badedragter fra Danefæ. Men altså i denne uge har jeg set de første af Danefæ badedragterne ved Faktorfobi.
Du finder det her: Danefæ uv badetøj.
Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 20-10-2010
Her på matriklen har vi en dreng på 13 måneder og til februar dukker der endnu et familiemedlem op. Dvs at bleer fylder en hel del i vores liv. Både som tidssluger, men bleer fylder dælme også meget i skraldespanden, indkøbskurven og for slet ikke at tale om budgettet.
Da jeg blev far for 13 måneder siden kom det lidt bag på mig at bleer er lidt af en videnskab. Deres primære formål er jo at holde varerne indenbords, men så er der smarte blefabrikanter, der har fundet på at tilsætte aloe vera og parfume og skidt og lort til bleerne. Den slags får mig til at stejle. Når man tænker på at man kan få folk til at stoppe med at ryge ved at sætte et plaster på deres hud, så må man jo også erkende, at ting i den grad bliver overført via huden. Så kan man jo kun forestille sig hvor meget de her bleer overfører af kemi til den lille purk/pige.
Derfor er jeg også begyndt at overveje stofbleer. Ikke af økonomiske årsager, men når læser afsnittet “og økonomien” i det her indlæg, så kan man jo heller ikke lade være med at smile lidt.
Min eneste bekymring p.t. er om jeg orker al det vaskeri. Men omvendt – med små børn vasker man jo konstant alligevel så en vask fra eller til om dagen er vel til at leve med.
Posted by admin | Posted in Shopping, Ud i solen | Posted on 17-10-2010
Der er faktisk ikke grænser for, hvad vi har af Danefæ i det her hus…. og med det mener jeg ikke herreløst gods, som ordet egentlig betyder (for alt har absolut en meget lykkelig ejer) men et af de absolut fedeste ”børne”tøjsmærker med dansk rodnet. Regnjakker, vinterfrakker til os piger (mor og datter), flyverdragt til den bette ski’, gummistøvler og far har endda fået den fede lilla t-shirt (selv om han var pænt bange for, at det ville kastrere ham på livstid – skete heldigvis ikke)
Man finder jo som mor til to vilde unge, meget hurtigt ud af hvilke mærker der kan klare mosten og der må jeg bare gang på gang konstatere, at det kan Danefæ.
Jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg er begejstret over at de til næste sæson – High Summer 11 – kommer med på soltøjs vognen så nu får vi også Danefæ badetøj med uv-beskyttelse. Danefæ har designet to utrolig søde UV dragter i sufersnit med UV +50 til de små og lidt større. Dragterne fås helt op til størrelse 10 år og kommer til at koste den nette sum af 349,- men det giver jeg gerne for at slippe for kombinationen børn/solcreme eller endnu værre solcreme /sand.

Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 12-09-2010
Jeg må indrømme, at jeg er vild med e-handel. Hvor er det lækkert, at man kan sidde derhjemme en torsdag aften og shoppe – når butikkerne (de rigtige altså) har lukket. 1-2 dage senere står posten, der så bare med en pakke. Fantastisk.
Forleden sad jeg og ventede på en havn. Sad i bilen med en kop kaffe og udsigt udover vandet. Jeg satte mit mobile bredbånd til computeren – og så bestilte jeg nogle varer online. I går fik vi en dejlig leverance fra Natursutten. Udover at have sutter uden skadelig kemi, så har de også nogle lækre sager til børn. Vores Otto er vild med deres Alpaca strik, så jeg havde bestilt et par sokker til ham – udover nogle fine futter (han har lige lært at gå).

Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 21-07-2010
Sommeren er stadig på sit højeste, så har du endnu ikke købt soltøj til dine børn, så er der nu mulighed for at gøre et scoop. Flere steder er udsalget gået i gang og jeg har netop set, at Faktorfobi har startet udsalg på soltøj. Så står du og mangler soltøj – eller skal du bare købe billigt ind til næste år (eller vinterferien sydpå), så er der gode muligheder for at købe billigt soltøj nu.
Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 14-06-2010
Altså det der skal sorteres ikke?
På www.umas.dk fandt jeg disse fede affaldstingester til at sortere sit affald i. Nu er affald jo sjældent synderligt dekorativt, men jeg synes faktisk, at disse tager sig rigtigt godt ud.
Man kan også få bare tre – så lige nu er dilemmaet, om jeg skal sortere affald i tre eller fire bunker….
Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 11-05-2010
Så kom fragtmanden lige med tre flasker Malbec fra vin-området Mendoza i Argentina. Jeg er ingen vin-kender, men jeg sætter stor pris på en god rødvin. Da jeg i 2007/08 var i Argentina tilbragte jeg en stor del af tiden i og omkring byen Mendoza (som faktisk er en pæn og hyggelig by med Andes-bjergene som en flot baggrundskulisse). Mendoza er Argentinas største vin-område og for pokker, hvor fik man noget god vin her. Specielt glad blev jeg for rødvin lavet på Malbec-druen, så jeg fik lige leveret tre forskellige Malbec-drenge fra Mendoza med fragtmanden her til morgen. Mon ikke een af dem bliver åbnet i aften, når vi skal ha’ pizza lavet i grill?
Posted by admin | Posted in Shopping | Posted on 10-05-2010
må man improvisere… Lidt rystet fordi Junior forsøgte at kæmpe sig op ad kurven.
