Forår er bryllupstid

0

Posted by admin | Posted in Blandede bolcher | Posted on 25-05-2010

Er det mig eller er der bare ekstremt mange bryllupper på denne tid af året? Sådan forår/præ-sommer… Synes, vi vælter os i dem i øjeblikket. Men selvom et bryllup er tidskrævende selv for gæsterne, så findes der næppe sjovere fester end bryllupper (skulle da lige være Skanderborg Festival og Bruce Springsteens Seeger Session Band-koncert i København). De er fantastiske og alle forberedelserne værd, men for pokker hvor er det blevet en dyr fornøjelse. Når først mad og lokaler, limousine leje og bryllupskjolen er betalt, kan der nemt stå et -100.000,- på kontoudskriftet. Men hvad – man bliver jo kun gift een gang. Nåe nej…..

Vi skal til et fantastisk bryllup på fredag… Glæder mig meget.

Halløj maj

0

Posted by admin | Posted in Blandede bolcher | Posted on 05-05-2010

Når man installerer en WordPress-blog, så starter den med “Hello World” – og det er jo altid umuuuuligt at skrive det første blog-indlæg, så da jeg startede bloggen samtidigt som vi gik ind i maj måned – og den første seriøse sol meldte sin ankomst – blev titlen bare til “Halløj maj”. Også fordi jeg er glad for at sommeren endelig er på vej til Danmark (specielt efter den lange, lange, tunge, mørke og snefyldte vinter, vi havde i år).

Her vil jeg fortælle lidt om, hvad vi laver i en almindelig nordjysk familie. Altså mest – hvad vi laver udenfor. For så snart vejret er til det, så drøner vi udenfor. Spiser udenfor, laver mad udenfor, læser udenfor og sågar sover udenfor, når det rigtigt ta’r os (i hvert fald sover en middagslur udenfor).

Når vi er udenfor, er computeren indenfor – så hvis der bliver skrevet noget her på bloggen – er det altså fordi, jeg er indenfor ;o)