Aalborg kommune har indset idiotien i at have solarier i offentlige svømmehaller og så efterfølgende kunne poste penge i folks kræft-behandling. Først giver de tilskud så man kan få kræft og så skal de bruge pengene på sygedagpenge, pension etc. Derfor har de nu som led i en ny solpolitik besluttet at lukke solarierne i de offentlige svømmehaller. Det synes jeg er en god idé.
Kvinder – ja egentligt også mænd – bruger hvert år formuer på anti agening-creme, anti-rynke-creme og hvad det end kaldes. Bortset fra at de fleste af dem er fyldt med skadelige parabener så er det jo sådan set fint nok. Men som det gamle ordsprog siger “det er bedre at forebygge end at helbrede” – og det er i den grad også tilfældet med rynker. Faktisk er der ikke nogen “helbredelse” for rynker (udover sådan noget som Botox, men det er i min verden så sygt, at det vil jeg ikke engang nævne som en mulighed).
Well – hvordan forebygger man så rynker? -Jo lad os se lidt på hvad der ælder huden. Det gør solens stråler. Så den bedste anti-rynke creme du kan bruge er faktisk solcreme. Også på dage hvor solen ikke stikker sit ansigt frem. Der er næsten altid UV-stråling i luften.
So ladies and gentlemen… Drop den dyre anti rynke-creme og brug rigeligt med solcreme hver eneste dag.
Jeg har lige været på børnetøjsmesse og opdagede at Mala er begyndt at UV mærke noget af deres helt almindelig børnetøj.
Deres argument er, at dit barn jo er på legepladsen i børnehaven eller vuggestue i timevis hver dag, i netop det tidsrum hvor Kræftens Bekæmpelsen anbefaler, at man holder sit barn i skyggen. Derfor var det egentlig lidt rystende at Malas t-shirts og trøjer var mærket med Faktor 5!!
Jeg er nok ikke den eneste, der ikke har tænkt over -før nu, at min dreng skal i rigtigt soltøj i dagplejen, på de virkelig varme sommerdage. Heldigvis kan man jo nu få soltrøjer der ligner helt almindelige t-shirts, men blokerer stort set alle UV strålerne.
Jeg vil gå lang for at undgå, at han en dag bliver en af de 22 danskere der hver dag får stillet diagnosen hud- eller modermærkekræft.
Her på matriklen har vi en dreng på 13 måneder og til februar dukker der endnu et familiemedlem op. Dvs at bleer fylder en hel del i vores liv. Både som tidssluger, men bleer fylder dælme også meget i skraldespanden, indkøbskurven og for slet ikke at tale om budgettet.
Da jeg blev far for 13 måneder siden kom det lidt bag på mig at bleer er lidt af en videnskab. Deres primære formål er jo at holde varerne indenbords, men så er der smarte blefabrikanter, der har fundet på at tilsætte aloe vera og parfume og skidt og lort til bleerne. Den slags får mig til at stejle. Når man tænker på at man kan få folk til at stoppe med at ryge ved at sætte et plaster på deres hud, så må man jo også erkende, at ting i den grad bliver overført via huden. Så kan man jo kun forestille sig hvor meget de her bleer overfører af kemi til den lille purk/pige.
Derfor er jeg også begyndt at overveje stofbleer. Ikke af økonomiske årsager, men når læser afsnittet “og økonomien” i det her indlæg, så kan man jo heller ikke lade være med at smile lidt.
Min eneste bekymring p.t. er om jeg orker al det vaskeri. Men omvendt – med små børn vasker man jo konstant alligevel så en vask fra eller til om dagen er vel til at leve med.
Posted by admin | Skrevet i Shopping, Ud i solen | Skrevet d. 17-10-2010
Der er faktisk ikke grænser for, hvad vi har af Danefæ i det her hus…. og med det mener jeg ikke herreløst gods, som ordet egentlig betyder (for alt har absolut en meget lykkelig ejer) men et af de absolut fedeste ”børne”tøjsmærker med dansk rodnet. Regnjakker, vinterfrakker til os piger (mor og datter), flyverdragt til den bette ski’, gummistøvler og far har endda fået den fede lilla t-shirt (selv om han var pænt bange for, at det ville kastrere ham på livstid – skete heldigvis ikke)
Man finder jo som mor til to vilde unge, meget hurtigt ud af hvilke mærker der kan klare mosten og der må jeg bare gang på gang konstatere, at det kan Danefæ.
Jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at jeg er begejstret over at de til næste sæson – High Summer 11 – kommer med på soltøjs vognen så nu får vi også Danefæ badetøj med uv-beskyttelse. Danefæ har designet to utrolig søde UV dragter i sufersnit med UV +50 til de små og lidt større. Dragterne fås helt op til størrelse 10 år og kommer til at koste den nette sum af 349,- men det giver jeg gerne for at slippe for kombinationen børn/solcreme eller endnu værre solcreme /sand.
Lige nu flyder vores entré med tasker og vasketøj. Vi kom hjem fra en uges ferie på Mallorca i går (og jeps – ungerne var naturligvis i soltøj hver eneste dag. Den ældste sov sågar i sin solbeskyttende trøje en af nætterne).
Vi kiggede på flere arrangører heriblandt Bravo Tours, inden vi besluttede os for faktisk selv at arrangere rejsen. Da vi kom hjem, læste jeg så dette om Bravo Tours – og blev endnu mere lykkelig for, at vi selv arrangerede det hele. Hvilket i øvrigt var ekstremt nemt. Bestilte flybilletter ved Cimber og fandt et hotel på nettet. Sværere er det da ikke.
Så lige nu er vi godt tilfredse med, at vi selv bryggede vores charterferie sammen. Nå…. Jeg må vist i gang med bunker af vasketøj.
Jeg må indrømme, at jeg er vild med e-handel. Hvor er det lækkert, at man kan sidde derhjemme en torsdag aften og shoppe – når butikkerne (de rigtige altså) har lukket. 1-2 dage senere står posten, der så bare med en pakke. Fantastisk.
Forleden sad jeg og ventede på en havn. Sad i bilen med en kop kaffe og udsigt udover vandet. Jeg satte mit mobile bredbånd til computeren – og så bestilte jeg nogle varer online. I går fik vi en dejlig leverance fra Natursutten. Udover at have sutter uden skadelig kemi, så har de også nogle lækre sager til børn. Vores Otto er vild med deres Alpaca strik, så jeg havde bestilt et par sokker til ham – udover nogle fine futter (han har lige lært at gå).
Posted by admin | Skrevet i Blandede bolcher | Skrevet d. 02-09-2010
Havde en spøjs oplevelse i dag… Kom kørende på motorvej E45(her i Nordjylland) i nordgående retning her i aftes, da jeg så et ældre ægtepar med en campingvogn holde i nødsporet. Der var ikke megen trafik, men det undrede mig noget, at han kom ud fra sin campingvogn, så jeg stoppede og spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget. De forklarede, at de var kørt i stykker og de eneste, de kendte, der kunne komme og hjælpe, var deres svigersøn som…. boede i Malmø. Øv… Men de havde fået ham mobiliseret og han var på vej op til dem som en slags familiær autohjælp. Derfor havde de sat sig ind i campingvognen og lavet kaffe og spiste matadormix. De så ud til at hygge sig, men mon ikke, de i deres stille sind sad og overvejede, om de skulle investere i noget vejhjælp.
Posted by admin | Skrevet i Blandede bolcher | Skrevet d. 31-08-2010
Jeg har siden 2006 haft en hjemmeside, hvor folk kunne sætte deres brugte mobil til salg – og rigtigt mange har også gjort det. Siden hedder mXchange – og den er gratis at benytte for både købere og sælgere. En af sidens fordele er, at man kan søge direkte efter en model. Hvis man f.eks. er ude efter en brugt Nokia 5310 ExpressMusic, så er de alle samlet på én side (hvis der altså er nogen til salg). -Og vil man have sig en brugt iPhone – så er de også alle samlet et sted.
Lige nu er der ikke så mange annoncer (fordi siden har fået helt nyt design – og derfor er lavet helt om), men det skal nok komme. Indtil da vil jeg opfordre dig til at rydde skuffen og sætte de 2-3 mobiler til salg, der ligger deri. De kan sagtens vise sig at være penge værd. Som regel kan man sælge sin brugte mobil for et sted mellem 200 og 1000 kroner. Det er da bedre end at mobilen bare ligger ubrugt i skuffen.
På siden vil der også komme nogle artikler. Lige nu er der f.eks. en artikel om hvordan man får Facebook på sin mobiltelefon. -Men der skal nok komme flere til.
Jeg håber, du har lyst til at bruge siden. Det koster intet – og kommer heller ikke til det ;o)
Der har været snak om det længe – nu er det målt og vejet. Solens skadelige stråler bryder desværre igennem din parasol. Eller – ikke direkte. Sagen er den, at der kun er 5% af de direkte stråler, der kommer igennem parasollen, men desværre kommer der ca. 34% af strålerne ind under parasollen via reflektion m.m.
Det betyder, at man stadig skal beskytte sig mod solen, selvom man befinder sig under en parasol. Man kan beskytte sig med enten solcreme eller badetøj med solbeskyttelse.
Du kan læse mere om undersøgelsen her – og læse nogle gode solråd her.


